Uanset om du skal flytte alene, som par eller med hele familien, er vi klar til at hjælpe dig godt afsted til din nye adresse i udlandet. Vi ved, at en udlandsflytning kan føles som et stort projekt særligt hvis du skal balancere det med job, børn, boligjagt og alle de andre praktiske detaljer.
Hos Roskilde Flytning & Transport tilbyder vi fleksible løsninger, hvor du selv bestemmer, hvor meget hjælp du ønsker. Har du brug for, at vi håndterer hele logistikken? Eller vil du blot bruge os til selve transporten? Uanset hvad, så finder vi en løsning, der passer til dig og dit flyttelæs.
Hvis du kun skal have få ting med, kan vi som udgangspunkt godt hjælpe, men vi anbefaler som regel at fylde et helt læs op, da prisen stort set vil være den samme. Ring gerne til os, så tager vi en snak og finder ud af, hvad der bedst kan betale sig.